Tip en ven               Sitemap      
FDF Gadstrup / Snoldelev
FDFs vision 2015
Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen

 


FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter.


Synligt
* FDF vil i en balance mellem tradition og fornyelse fremstå som en attraktiv fritidsaktivitet for børn og unge.
Mål: At FDF udtrykker kvalitet og derved fastholder nuværende medlemmer og tiltrækker nye.

* FDF vil til stadighed have fokus på en klar og tydelig kommunikation såvel internt som eksternt.
Mål: At få positioneret FDF stærkere i mediebilledet og folks bevidsthed som en organisation, der tager børn og unges liv alvorligt.

* FDF vil styrke samarbejdet med myndigheder og andre organisationer.
Mål: At synliggøre FDFs arbejde og pege på landsforbundet som en værdig og naturlig samtale- og samarbejdspartner vedrørende børn og unges liv.

Folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde
* FDF vil gøre forkyndelsen til et indsatsområde i kredse, landsdele og landsforbund.
Mål: At få FDFs formål placeret centralt i medlemmernes og andres bevidsthed.

* FDF vil være børn og unges ambassadører i forhold til folkekirken og inspirere til brobygning mellem den enkelte kreds og den lokale folkekirke.
Mål: At børn og unge bliver anset for at være et vigtigt aktiv for folkekirken, og at samarbejdet mellem kredsen og den lokale kirke derved styrkes.

* FDF vil være synlig i den kirkepolitiske debat ved at deltage heri og bidrage med erfaringer fra arbejdet med børn og unge.
Mål: At udbygge traditionen for at FDF beskæftiger sig med aktuelle kirkepolitiske spørgsmål, påvirker beslutninger og inspirerer egne ledere til stillingtagen.

Livsvigtige fællesskaber
* FDF vil sætte fokus på de forskellige kompetencer, man tilegner sig som frivillig leder.
Mål: At styrke kendskabet til den frivillige leders kompetencer og derved højne lederens status såvel internt som eksternt.

* FDF vil være kendt for at skabe personlige relationer og netværk.
Mål: At skabe fællesskab, engagement og kontinuitet i lederarbejdet.

* FDF vil på landsplan inspirere til igangsættelse af familiearbejde i kredsen, således at familierne bliver en del af fællesskabet i FDF.
Mål: At give familier mulighed for at mødes i FDF, som en naturlig del af kredsarbejdet.

* FDF vil udvikle integrationsarbejdet og styrke det internationale arbejde.
Mål: At tage ansvar i den verden, FDF er en del af, og skabe større interkulturel forståelse ved at arbejde på tværs af traditionelle skel.

Meningsfyldte aktiviteter
* FDF vil i samspil med børn og unge udvikle spændende og anderledes møder, ture og events.
Mål: At FDF forsat er et udviklende eksperimentarium for nye projekter, aktiviteter, møde- og forkyndelsesformer.

* FDF vil skabe et alternativ til kommerciel underholdning ved at udvikle vore digitale medier med anderledes og udfordrende aktivitetstilbud for alle børn og unge.
Mål: At bringe FDFs menneskesyn og værdier i spil i børn og unges foretrukne medieverden.

* FDF vil gennem lederuddannelse sætte fokus på nødvendigheden af kvalitet i kredsarbejdet.
Mål: At videreudvikle "fokuskredsprojektet" og tilbyde landsforbundets ledere relevante og tidssvarende lederuddannelseskurser

FDF Gadstrup - Snoldelev | CVR: 29586845 | Toftevej 8, 4621 Gadstrup - Danmark | Tlf.: 27834323 | gertmogensen@gmlogistik.dk